Bestyrelsesmøde d. 3. september 2018

Tilstedeværende: Jesper, Lars, Per, Kim K, Kim L, og Janni

Afbud fra: Lisbeth

Dagsorden:

  1. Økonomi (Kim K.)
  2. Tøjsituationen (Jesper)
    Opfølgning fra Jesper om sidste mødes beslutninger
  3. Ny kasserer og fremtidig organisering (Se bilag 1 – Kims arbejdsopgaver)
  4. MTB B&U – træner status
  5. Rytterbetingelser og talentfulde rytter (Se bilag 2 – Fra Claus Knudsen)
  6. MTB spor – Status på lejeaftale (Lars)
  7. Kommende aktiviteter
  8. Evt.

 

 

Referat

1. Økonomi (Kim K.)
Samlet set ser økonomien fornuftig ud på nuværende tidspunkt. Generelt bruger vi færre penge end forventet

2. Tøjsituationen (Jesper)
Bestyrelsen drøfter, hvad vi stiller op med det gamle tøj, vi har på lager.

 

 

3. Ny kasserer og fremtidig organisering (Se bilag 1 – Kims arbejdsopgaver)
Kim K.’s arbejdsopgaver i klubben favner i dag bredt. Bestyrelsen drøfter mulighederne for at opdele opgaverne i mindre grupper, som kan varetages af forskellige personer.

Bestyrelsen arbejder videre på at få fordelt arbejdsopgaverne jf. bilag 1.

Jesper orienterer om, at han træder af som formand på generalforsamlingen til november, og bestyrelsen drøfter mulige emner til at overtage posten.

Kim K. og Per orienterer om, at de træder ud af bestyrelsen til generalforsamlingen i november.

 

 

4. B&U MTB og landevej – træner status

Der er fortsat mangel på trænere og arbejdskraft i B&U-udvalget.

Der er indkaldt til forældremøde d. 6. september for både landevej og MTB med henblik på at få inddraget nogle forældre i træneropgaven samt i B&U-udvalgsarbejdet. Der vil på mødet blive spurgt ind til, hvad forældrene kunne tænke sig, og hvad der skal til for at få dem til at engagere sig.

Bestyrelsen afventer og ser, hvad forældremødet kaster af sig.

 

 

5. Rytterbetingelser og talentfulde ryttere (Se bilag 2 – Fra Claus Knudsen)

Rytterne på U23 holdet går lige nu i overvejelser omkring, hvor de skal køre næste år. Derfor diskuterer bestyrelsen, hvad rytterne kan forvente af klubben i den næstkommende sæson.

Bestyrelsen har følgende holdning til emnet: Klubben har en intention om at bakke op om de ryttere, der kan køre med på et højt niveau, men der er på samme tid også en forventning om, at man som rytter kommer og deltager i klublivet og er synlig ved eksempelvis træningerne.


6. MTB spor – Status på lejeaftale (Lars)

Lars er i dialog med kommunen. Der er udsigter til, at vi kan forsætte vores lejeaftale. Der er også gang i dialogen om at oprette et sporlav, hvilket der er en positiv stemning omkring – også fra bestyrelsens side. Lars fører dialogen videre.


7. Kommende aktiviteter

Klubfest for medlemmer d. 26. oktober.

Sæsonafslutning og klubmesterskaber for B&U d. 6. oktober.

Generalforsamlingen bliver d. 13. november kl. 19. Kim K. sørger for rettidig indkaldelse hertil.

 

 

8. Evt.

Næste bestyrelsesmøde er onsdag d. 3 oktober kl. 19:30. Derudover planlægges der endnu et bestyrelsesmøde d. 22 oktober kl. 19:30, hvor der skal godkendes regnskab og planlægges generalforsamling.

Kim K. forslår, at ændre klubbens vedtægter: § 10 siger at bestyrelsen tegner klubben over for en tredjemand. Kim foreslår, at der i stedet skal stå ”Kassereren, formanden og næstformanden tegner klubben over for tredjemanden” Det betyder at det vil blive nemmere at skifte kasserer i klubben. Punktet tages op på næste bestyrelsesmøde, hvor vedtægterne vil blive set nærmere efter ift. at spotte om, der er behov for andre ændringer. Alle ændringer vedrørende vedvægterne skal godkendes på generalforsamlingen.   

 

Sponsor

Boyum-IT-logo
tn Bbyens vvs
nytsyn-logo
GoForm-logo
Fricykler-logo
SCITEQ_logo
tikioeb 
barndt1
tn alpha
 Jydsk Bil-Indretning
Marcello
Skantag_logo
Lindberg

Klank Efterskole

tn borkop-cykler

tn FrodeLaursen
tn cj-juletraer
 Pedersen -Nielsen
Primaer logo positiv 
bikebird_logo
tn Byens Massør
 Konditorbageren
Slagteren 
FavrskovPosten 
fair cykling

Hammel Cykle Klub